Læs her: Kommuneplan 2025-2037 vedr. Græsted
Bevaringsværdige bygninger i Græsted

Gammelt ordsprog:

“Mange hænder gør arbejdet let”

Græsted i Fremtiden

Hvordan vi sammen skaber den levende by

Den 24. april, forud generalforsamlingen, havde vi i Græsted besøg af fremtidsforsker Jesper Bo Jensen, som delte sin viden og sine erfaringer med byudvikling og bosætning i Danmark. Med afsæt i data og tendenser fra hele landet pegede han på nogle tydelige veje, vi kan vælge at gå i Græsted.

Et centralt budskab i oplægget var, at: det er os selv – borgere, foreninger og erhverv – der i fællesskab vælger, hvilken fremtid vi vil have for Græsted. Der er ikke nogen national strategi, der redder mindre byer. Det gør vi selv – sammen.

Vigtige pointer fra oplægget:

  • Græsted vokser – befolkningstallet er stigende, og vi har et godt grundlag for at tiltrække yngre familier.

  • Fremtidens byliv handler ikke om butikker – men om at skabe rammer for samvær, fællesskaber og aktiviteter.

  • Naturen omkring os er en styrke, vi skal bruge aktivt – skoven, nationalparken, Søborg Sø og det grønne Nordsjælland har potentiale som mødesteder og oplevelsesrum.

  • Det uformelle fællesskab betyder noget – møder i skolen, i hallen, i Meny eller til lokale arrangementer er med til at binde byen sammen.

  • Digital handel ændrer bymidterne – derfor skal vi skabe en levende midtby med arrangementer, foreningsliv, kultur og samvær.

  • Der er et skifte i gang: fra forbrug til fællesskab, fra shopping til oplevelser – og det passer godt til Græsteds styrker.

Hvad kræver det?

Hvis vi vil styrke fortællingen om Græsted som en levende by med muligheder, kræver det:

  • At vi arbejder sammen – på tværs af foreninger, initiativer og aktører.

  • At vi bliver konkrete – med en plan for året rundt: vinter, forår, sommer og efterår.

  • At vi styrker bosætningsindsatsen – med fokus på boliger, natur, skole, daginstitutioner og et trygt nærmiljø.

  • At vi bliver ved med at skabe aktiviteter og begivenheder, der samler mennesker og giver lyst til at være en del af byen.

Den gode nyhed?

Vi er allerede godt på vej. Græsted har foreninger, ildsjæle, institutioner, hallen, naturen – og en spirende optimisme. Men vi skal selv holde gryden i kog. Der er ingen andre, der gør det for os.

Vil du være med til at forme Græsted?
Vær en del af det fællesskab, der rækker ud over den enkelte forening – og skaber byen sammen. Deltag i et arrangement eller bidrag med det du har lyst og mulighed for, i forhold til det fælles arbejde for Græsted.

Slides fra oplæg

Vi har gjort det før!

Græsted – en by med vilje til forandring

Græsted har tidligere gennemgået en målrettet indsats for at gentænke og udvikle byen – både fysisk og mentalt. I årene omkring 2013-2018 blev der sat gang i områdefornyelse og forsøgsprojekter med støtte fra staten, hvor Gribskov Kommune, Græsted Borgerforening og lokale aktører gik sammen om at gentænke byens sammenhænge og identitet. Det skete blandt andet gennem projektet Græsted i Bevægelse, hvor samskabelse og borgerinddragelse var bærende principper.

En række konkrete resultater blev opnået: Torvet og Folkeparken blev forbedret, nye forbindelser mellem byens funktioner blev tænkt ind, og dialogen mellem borgere og kommune blev styrket. Ikke mindst blev der skabt et fælles byforum, hvor projekter og ideer kunne udvikles og forankres lokalt. Projektet bidrog til at ændre fortællingen om Græsted – fra oplevelsen af at være en by i stilstand til at være et sted, hvor man selv tager initiativ og skaber udvikling.

Dette viser, at det kan lade sig gøre at skabe positiv forandring, når fællesskab, lokal handlekraft og samarbejde går hånd i hånd

Græsted i bevægelse 2016