Folkeparkgruppen
Natur og fællesskab, midt i Græsted
Folkeparkgruppen er en undergruppe af Græsted Borgerforening. Gruppen arbejder for at bevare og udvikle Græsted Folkepark som et åbent og grønt samlingssted for ophold, et sted at bevæge sig og fællesskab.
Folkeparken rummer både natur og gode faciliteter. Området har også en rig og dokumenteret flora, en sø der indgår som en naturlig del af parken og som om vinteren kan bruges til skøjteløb, samt grønne arealer med plads til både ro og aktivitet. Der er træningsredskaber, kælkebakke, trælegeplads for børn og et langhus med læ, grillmuligheder. Der er også adgang til el og vand. Gode rammer til ophold i både hverdagen og fælles aktiviteter i weekenderne.
Folkeparkgruppen arbejder for, at parken bruges mere aktivt og af flere. Det kan være til uformelle møder, bevægelse, familietid, naturformidling eller mindre arrangementer, uden at parken mister sit præg af åbenhed og tilgængelighed. Fokus er på, at Folkeparken er et fælles rum, som kan rumme mange former for liv på tværs af alder og interesser.
Gruppen bidrager desuden til synlighed og fælles ansvar for området, herunder koordinering af den årlige affaldsoprydning i april, så parken står klar til sommeren.
Folkeparkgruppen har en tovholder, Hans Ove Pedersen, og er en del af Borgerforeningens fællesskab af arbejdsgrupper. Gruppen ønsker at inspirere flere til at få øje på Folkeparken som et naturligt sted at opholde sig, mødes og være aktiv hele året.
Folkeparkgruppen har sin egen side på facebook: Vores Folkepark
Har du spørgsmål eller idéer, så kontakt Græsted Borgerforening eller direkte til Folkeparkgruppen.
Se Hans Ove Pedersen fortælle om Folkeparken til TV Nordkysten
Hans Ove Pedersen’s oversigt over flora i Folkeparken