Jazz i Verdensklasse: Jiggs Whighams Kvintet

Den 76-årige amerikanske jazztrombonist  Jiggs Whigham er i sidste uge af marts i København for at være solist og lede DR BigBand i et storslået Stan Kenton-projekt. Og så kommer han også lige til Græsted – dog med en mindre opsætning, nemlig en kvintet, som ud over Whigham selv, består af:

Simon Thorsen : Tenorsaxofon
Heine Hansen : Klaver
Matthias Petri : Bas
Aage Tanggaard : Trommer

Jiggs Whigham har spillet med stort set alle i gennem årene. Som helt ung kom han med i Stan Kentons orkester. Senere emigrerede han til Tyskland hvor han har boet og præget jazzen i mange årtier. Ligeledes har han i mange år ledet BBC-bigbandet i London.

Der er ingen tvivl om at vi på denne aften får en guidet tur rundt i nogle af standardjazzens fineste afkroge spillet på smukkeste vis af Jiggs Whigham kvintet. BIlletter koster 50 kr og købes via dette link:

https://www.gribskovbib.dk/arrangementer/film-musik-teater/oplev-jiggs-whighams-kvintet